Studietur til Berlin

Som elev i 9. klasse på Rønde Efterskole kan du glæde dig til en intens, lærerig og sjov uge i en af Europas mest spændende hovedstæder, Berlin, som del af vores kulturfag.

9. klasse i Berlin

Vi skal hygge os, imens vi lærer noget

Studieturen bygger på vores kulturfag og kombinerer kristendom, kultur historie, samfundsfag og fælleskab – med masser af bevægelse og oplevelser undervejs. 

Berlin er et levende historielaboratorium: Fra kejsertid over Weimarrepublik og nazisme til den kolde krig og murens fald. Samtidig er byen nutidig, kreativ og grøn – perfekt til at styrke både faglighed, nysgerrighed og sammenhold i 9. klasse.