Rønde10

Rønde10 er en 10. klasse med en stærk faglighed og en skarp bolig profil. Vi har et stort fokus på fordybelse i de områder, der er pensum i folkeskolens 10. klasse. 

Rønde10 - en prøveforberedende 10. klasse

Fag og undervisning på Rønde10

Du har fagene dansk, engelsk og matematik og du kan tilvælge fysik og tysk. Du får gode studievaner og forbereder dig til en ungdomsuddannelse.

Du arbejder målrettet med det faglige indhold, men også med perspektivering til det almene, livsoplysende og demokratisk dannende. På den måde har vi ikke kun fokus på den boglige udvikling, men også den menneskelige. 

Du har dansk og engelsk i din stamklasse, men du har matematik og fysik i blandede hold på 10. klasses årgang. Vi niveaudeler i matematik for at give gode betingelser for den faglige udvikling. 

Indholdet veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige præsentationer samt individuelt arbejde. Det faglige indhold afspejler de emner og faglige områder, som du prøves i til folkeskolens afgangsprøve FP10. 

Rejser, udflugter og fællesskab

En vigtig del af efterskolelivet på Rønde Efterskole er at tage fællesskabet med ud på tur. Det giver mulighed for at udvide horisonten, skabe stærke relationer og få oplevelser, der varer ved.

Hvert år tager hele skolen på en fælles skitur til Norge. Her får alle en uforglemmelig uge i sneen, hvor fællesskab, udfordringer og nye erfaringer går hånd i hånd.

 

Derudover kan du se frem til forskellige udflugter og kortere ture i nærområdet, hvor naturen, kulturen og mulighederne lige uden for døren udforskes.

Linjefagene arrangerer også deres egne ture og udflugter. Både i nærområdet og længere væk, så det er muligt at fordybe sig i interesser og styrke fællesskabet i på linjefaget.