Linjefag

Spiludvikling og programmering på Rønde Efterskole

Gaming Arrow

Lær og byg dine egne spil Arrow

Kodning Arrow

Unity Arrow

Spilanalyse Arrow

Fællesskab Arrow

2D og 3D udvikling Arrow

Webprogrammering Arrow

Javascript Arrow

HTML Arrow

Animation og grafisk arbejde til dit spil Arrow

Spiludvikling og programmering på Rønde Efterskole

Tænker du over, hvordan et spil er programmeret, når du gamer? Og har du ligefrem lyst til at udvikle dit helt eget spil? Måske endda sammen med andre, der også brænder for spiludvikling. På linjefaget Spiludvikling og programmering er der rig mulighed for at gøre netop det – udvikle dit eget spil i fællesskab med kammerater, der har samme interesse som dig.

Spil det, du drømmer om – og byg det selv

Et godt spil kan være båret af god fortælling, flot grafik eller et godt gameplay. Og under alt det, du som spiller oplever på skærmen, skal der ligge en god programmering. Det kræver både kreativitet, opfindsomhed og ikke mindst tålmodighed at programmere sig frem til de bedste løsninger. På linjen eksperimenterer vi med spillets mange elementer. Det primære fokus er på programmering, men der er også plads til at prøve kræfter med både grafisk design og gameplay design.

Skal jeg kunne programmere på forhånd?

Du behøver ikke at kunne programmere på forhånd, men du skal have lysten til at lære det. For du kommer til at bruge meget tid på at programmere. Du kommer både til at arbejde individuelt og i grupper, og sammen har vi det ikke kun sjovt, du forbedrer også dine evner som udvikler henover året.

Skal jeg have min egen computer med?

Ja, på Spiludvikling på Rønde Efterskole skal du medbringe din egen bærbare PC.

Prøv kræfter med 2D- og 3D-udvikling

Som elev på linjefaget Spiludvikling får du mulighed for at prøve kræfter med både 2D- og 3D-udvikling i Unity – en gratis “game engine”, der bruges af både professionelle og amatører fra hele verden.

Spiludvikling og programmering

Alle kan lære at programmere deres egne spil

I linjefaget Spiludvikling og programmering får man ofte inspiration fra en kode, som andre har lavet, og tilpasser den til sit eget spil. Derfor bliver du også inspireret til, hvordan du kan opsøge viden og forstå og anvende API’er (Application Programming Interface). Det er derfor en stor hjælp, hvis du kan læse og forstå engelske fagtekster, det meste inden for programmering foregår på engelsk. Summen af det hele er med til at gøre dig til en dygtig og effektiv programmør.

Gaming, spilanalyse, HTML og inspiration til fremtiden

På linjefaget Spiludvikling og programmering gamer vi også en gang imellem – både for at have det sjovt og for at få inspiration til vores egne spil. Vi laver spilanalyse og stiller spørgsmål som eksempelvis: Hvad virker? Hvad virker ikke? Og hvilke elementer har udviklerne bag spillet benyttet sig af for at skabe stemninger og et godt gameplay? Sammen forsøger vi at udvikle både spil og dine evner som spiludvikler.