Fælles skitur

Hvert år i januar tager vi alle sammen – hele Rønde Efterskole – en uge på skitur til Norge. Skituren til Norge er et af årets højdepunkter, og den byder på en masse fantastiske oplevelser for alle skolens elever. 

Rønde Efterskole på ski i Norge

Fællesskab og oplevelser for livet

På skituren til Norge står vi både på langrend og alpin, og der er plads til alle – lige fra nybegyndere til rutinerede skiløbere. På turen er der både rum til at nyde den smukke natur, godt skiløb, drikke varm kakao og dyrke fællesskabet. 

Efter dagens strabadser i sneen kommer vi hjem til fjeldstuen, hvor vi hygger os med hinanden. Det er en uge, hvor du får fyldt massevis af gode minder i rygsækken.